
I aftes fandt vi ud af, hvorfor man har så høje kantsten her. Vi fik et ordentligt tropisk regnskyl, som hurtigt forvandlede gaderne til floder. Vi lånte en paraply på restauranten, ellers var vi vist aldrig kommet nogenlunde tørre hjem, selvom der ikke er mange meter.
Dagen i dag startede med solskin. Vi brugte formiddagen på at planlægge vores videre færd. Vi bliver her til d. 22. Så bliver vi kørt til lufthavnen i Bangkok – den gamle, der nu bruges til indenrigsflyvning – og flyver herfra til Chiang Mai hvor vi har booket 3 overnatninger på Plaza Hotel. Eftermiddagen blev tilbragt på vores ynglingsstrand 8 km. syd for byen. Jarl fik ordnet fødder, Trine fik powerwalk’et og fik kropsmassage af en meget ihærdig lille thaidame. Det var en dejlig og afslappende eftermiddag. Se billeder.
Knus Trine og Jarl.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar