23. november. Chiang Mai.

I går aftes fik vi en dejlig middag på en indisk restaurant i en eksotisk have lige lidt længere henne af vejen. Tilbage på hotellet i vores værelse på 5 etage kunne vi se fyrværkeri og ”good luck” balloner, der blev sendt til himmels. Starten på den stor festival, der varer week-enden over.
Efter en god nats søvn i endnu en kæmpeseng, gik vi til den overdådige morgenbuffet. Vi nød morgenmaden på hotellets fredelige terrasse. Herefter fik vi ordnet det praktiske; Aflevering af vasketøj i en lille biks, hvor man også kan få Internetadgang og købe drikkevare. Om lidt skal vi hente vores vasketøj og samtidigt gå på nettet. Udstyret med kort over byen, gik vi på opdagelse. På et gadehjørne stod vi og studerede kortet. Her stoppede en thailandsk mand og sagde ”You’re here”. Han fortalte, at han var lærer, og han spurgte om vi kendte et lille land i skandinavien, der hedder Danmark. For der bor hans søster i en by, der hedder Odense. Hun er gift med en dansk kørelærer, så vi fortalte jo straks, at vi har en søn der bor i Odense. Han var meget behjælpelig og fortalte både om festlighederne og kom med forslag til dagens program, da vi lige er ankommet. Vi fulgte hans råd, og tog en tuk-tuk ud for at se de thailandske statslig støttede håndværksarbejder : paraplymaling, guld- og ædelstensforarbejdning og lakmaling. Det mest spændende var at se guldsmedene arbejde. Det måtte vi ikke fotografere. I forbindelse hermed var der den største juvelerbutik, vi nogen sinde har set. Der var utroligt mange flotte smykker, man laver ligesom ikke impulskøb til 20-30.000 DKK. En rigtig flink lille tuk-tuk mand – se billede.
Herfra bad vi ham om at køre os til den gamle bydel med de mange store templer. Hele turen kostede omkring 10 DKK !! Vi gik hjem ude fra templerne, så i dag har vi nok fået bilos for resten af dette år. Alle biler her har en sort røg ud af udstødningsrøret, og man kan dårligt huske, at man har været i bad i morges. Gad vide, hvad en tuk-tuk mands levealder er ??
Knus Trine og Jarl.